søndag den 21. juli 2013

Sovepille

Ryger smøger i sengen.
Har slukket for mit fjernsyn.
Lukket den lukkede bog.
Sat alarmen til at ringe.
Klædt mig af.

Det sover man ikke af.

Så jeg har lagt mig ned.
I en 1-mands seng.
Der kunne ikke være en kvinde ved siden af mig.
Så den tanke skyder jeg væk.
Men som en boomerang blir' jeg ramt af den igen.

Tyngden har væltet mig
ud af sengen.
På vej ud i køkkenet
efter noget hvidt toastbrød.

Det sover man heller ikke af.

Sluger så den sovepille.

Dén sover man af.