En blå striktrøje

Tænk at hun læser, tænk at hun tænker. Ikke bare som et menneske - men som en fuldstændig og så absurd absolut inkarnation af et rigtigt menneske. Det menneske jeg ikke forstår, med sit duftende hår så smukt, mystisk dragende som en solnedgang efter så meget vinter og følelse af virkelighed at man ikke kunne forestille sig noget mere trist. Følelsen af at virkeligheden er gråvejr, mennesker der spiller teater med livet som scene .. Ikke bare for omverdenen men for dem selv og alt hvad de ikke tillader sig at tænke. Al forrådnelsen, al plastic-patteriet, fedteriet og al småligheden .. Alt det fordufter når hun smiler og griner af ting jeg var alene om virkelig at forstå.. Når hun kigger på mig skriger hendes øjne på mit væsen som er for mig ligeså udefinerbart som hun ... som livet selv. Livet som man har det med at forenkle og tegne lige linjer for hvordan skal leves .. Hun er som livet og døden. Som når livet er smukt. Men også som med døden skal sige farvel en dag på den ene eller anden måde .. Men tænk at være i live når hun skinner sådan. Og tænk at alting dør når man har det sådan. Hun gør livet smukt.

EP - 'Get Born Get Well'

Jeg går ind i indspilningsfasen d.30 April på min kommende EP. Jeg glæder mig til at dele det med jer!

Kærlig hilsen Thomsen

Nat

Det der med at vågne klokken fire om natten og drikke mælk og ryge cigarretter ... Det ved jeg sgu ikke hvad er for noget ..

Pas på maskineriet!

Jeg har aldrig villet være noget af det man havde 'godt' af at ville være.

Jeg har aldrig gået i nogens fodspor, men altid fundet mig selv i modsatte vejbane og ikke fordi at jeg ville være det modsatte af det typiske menneske - det ville være så meget nemmere at være én type og typisk - jeg var det bare ikke.

Jeg spørger tit mig selv, om jeg tror på skæbnen. Jeg har ikke valgt at gå den ensomme vej hvor poesi, skuespil, følelser og musik springer ud af væggene og melder sin ankomst klokken 4 om morgenen .. Jeg er født til det. Det er det jeg skal. Det er det jeg kan.

Det er blevet meget vigtigt at alt skal have en formular, at der ikke stilles spørgsmål og at sådan er det bare

... Jeg vil hellere danse på linen og falde ned, end at forblive nede uden overhovedet at mærke tyngden og prøve at bekæmpe den. Det er sgu da klart at vi ikke har udviklet vinger når man ikke tør prøve at flyve.

Man skal først tage plasteret på, når man slår sig, men jeg har hele mit liv i fængslet haft lærere og kloge hoveder der pakkede mig ind i forbinding og plastrer .. plastrer som skulle beskytte mig mod det onde og farlige - livet. Beskytte mig som en kylling mod ræven, ved at forsøge at forme mig og træne mig som et dyr til at adlyde ordre og ikke tænke selvstændigt.

Jeg skulle kraftedeme ikke pakkes ind. Jeg ville smage det hele og se ræven i øjnene! Hvem ved, måske den dag den så kom lettede jeg fra jorden?

Jeg er ked af at være menneske nogen gange. Jeg er ked af at jeg ikke kan passe i geled, stille mig på et rullebånd og ikke vide at jeg venter på at dø.

Når en mand får en orgasme sammen med en kvinde er der tale om flere millioner sædceller som alle kæmper om førstepladsen uden selv at vide det og vi er alle vinderne i den konkurrence, what's the fucking odds?

A million no one! Og alligevel er vi her! Og vi er bevidste om det, som det eneste dyr på moder jord. Når man har indset det mirakel, om det så er Gud, satan eller en absurd tilfældighed vi ikke kan kapere eller forholde os til .. (det må Gud vide .. eller også vidste Einstein det) .. Så skal man fandeme gribe livet som det det er og finde sin egen mening med det hele.

Intet giver mindre mening end folk der tror de kan lære dig hvad et godt liv er. Intet er mere sørgeligt og intet er mere udbredt.

Jeg er blevet lært at læse, men jeg har aldrig villet lære 'hvad' jeg skulle læse.

Jeg læser bare.

Jeg har lært at skrive, men jeg har aldrig kunnet skrive 'det' man skulle skrive.

Jeg skriver bare.