Forelskelse

I mørket gemmer den sig

Bag spejlet lader den sig glimtvis skinne

I stilhedens smerte

Springer den ud som poetisk larm

På gaden gemmer den sig

Bag knuste drømme og et evigt savn

I følelsen af at intet skal gå

Kommer den frem og skriger dit navn

I din sorte bog står den skrevet

Men på et for dig fremmed sprog

Du mindes at have kunnet tale det flydende

Men du er siden da blevet klog

I tomhedens park står den

På idioternes side af vejen

Kigger den på dig og du kender dens ansigt

Men du ved ikke hvorfra

I din beslutsomheds fastsatte nej

Og din sorg hugget ned i dit bryst

Kaster den sig spontant over dig

Dette ubeskrivelige som er mere end lyst

Du frygter det

For det er både fremmed og velkendt

Og du vil lære det at kende

Men du frygter din skæbne