Du forsvandt

Jeg drømte om dig i nat. 

To gange.

Jeg kyssede dig begge gangene.

Du stod i en gyde bag Føtex.

Jeg blinkede overlegent til dig.

Jeg ved ikke hvorfor.

Måske var det for at gøre en joke ud af min akavede tilstedeværelse lige netop dér.

For det føltes noget akavet. 

Vi har jo aldrig snakket så meget sammen.

Og den smule vi har, har altid været med humor.

Med humor, for at pakke ind hvor smuk jeg synes du er.

Men dér bag Føtex grinte du ikke af mit blink.

Du sagde intet, blot løftede du højre side af læberne og skabte et lille smil.

Jeg vovede at nærme mig dig. 

Du skubbede mig op i en krog og kyssede mig hurtigt.

Så vendte du ryggen og sagde "jeg vil ikke ha' dig"

Jeg kiggede underligt på dig mens du gik og spurgte "hvad mener du?" 

Du svarede at jeg aldrig havde turdet ha' dig hélt og derfor ville du ikke ha' mig.

Du forsvandt.

Jeg så dig igen. Denne gang arbejde du i Føtex' bageri. 

Det lå ud mod gaden. Jeg fik øje på dig ude fra gaden, hvor jeg gik i min egen verden.

Du kiggede inderligt på mig i hvad der har måttet være et kvart sekund, og snakkede så med din medarbejder om noget jeg kun kunne forestille mig måtte handle om fem minutters pause. For bagefter forsvandt du, og jeg vidste præcis hvor du skulle hen.

Samme sted som da du kyssede mig første gang.

Måske håbede du på at jeg alligvel nu havde taget mig mod til virkelig at turde ville have dig.

Jeg så dig. 

Jeg sagde: "Jeg kom lige tilfældigt forbi, fordi JEG gerne ville kysse dig"

Og det gjorde jeg.

Jeg kyssede dig. 

Og dine læber svarede med kys.

Vi kyssede længe.

Inderligt.

Det var som om, at alt gav mening.

Himlen åbnede sig over os.

Vi forsvandt.

Jeg vågnede.