Jeg har aldrig gået i nogens fodspor, men altid fundet mig selv i modsatte vejbane og ikke fordi at jeg ville være det modsatte af det typiske menneske - det ville være så meget nemmere at være én type og typisk - jeg var det bare ikke.
Jeg spørger tit mig selv, om jeg tror på skæbnen. Jeg har ikke valgt at gå den ensomme vej hvor poesi, skuespil, følelser og musik springer ud af væggene og melder sin ankomst klokken 4 om morgenen .. Jeg er født til det. Det er det jeg skal. Det er det jeg kan.
Det er blevet meget vigtigt at alt skal have en formular, at der ikke stilles spørgsmål og at sådan er det bare
... Jeg vil hellere danse på linen og falde ned, end at forblive nede uden overhovedet at mærke tyngden og prøve at bekæmpe den. Det er sgu da klart at vi ikke har udviklet vinger når man ikke tør prøve at flyve.
Man skal først tage plasteret på, når man slår sig, men jeg har hele mit liv i fængslet haft lærere og kloge hoveder der pakkede mig ind i forbinding og plastrer .. plastrer som skulle beskytte mig mod det onde og farlige - livet. Beskytte mig som en kylling mod ræven, ved at forsøge at forme mig og træne mig som et dyr til at adlyde ordre og ikke tænke selvstændigt.
Jeg skulle kraftedeme ikke pakkes ind. Jeg ville smage det hele og se ræven i øjnene! Hvem ved, måske den dag den så kom lettede jeg fra jorden?
Jeg er ked af at være menneske nogen gange. Jeg er ked af at jeg ikke kan passe i geled, stille mig på et rullebånd og ikke vide at jeg venter på at dø.
Når en mand får en orgasme sammen med en kvinde er der tale om flere millioner sædceller som alle kæmper om førstepladsen uden selv at vide det og vi er alle vinderne i den konkurrence, what's the fucking odds?
A million no one! Og alligevel er vi her! Og vi er bevidste om det, som det eneste dyr på moder jord. Når man har indset det mirakel, om det så er Gud, satan eller en absurd tilfældighed vi ikke kan kapere eller forholde os til .. (det må Gud vide .. eller også vidste Einstein det) .. Så skal man fandeme gribe livet som det det er og finde sin egen mening med det hele.
Intet giver mindre mening end folk der tror de kan lære dig hvad et godt liv er. Intet er mere sørgeligt og intet er mere udbredt.
Jeg er blevet lært at læse, men jeg har aldrig villet lære 'hvad' jeg skulle læse.
Jeg læser bare.
Jeg har lært at skrive, men jeg har aldrig kunnet skrive 'det' man skulle skrive.
Jeg skriver bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar