Alting er foranderligt.

Alting er foranderligt. For at noget skal starte må det også slutte. Den udødelige kærlighed findes ikke. Så sandt som det udødelige menneske ikke findes.

Måske nogen mennesker er heldige at finde sammen og have lånt kærligheden af tilfældet, og at den kærlighed varer indtil livets afslutning. Men livet afsluttes dog. Det er menneskets aller sværeste kendsgerning. Vi indser det nok aldrig.

Man kan ikke forberede sig på at dø, heller ikke selvom man har et helt liv til det. Man kan kende en der har kræft og vide at livet langsomt emmer ud. Det ændrer ikke på, at man græder når det sker.

Men alt skal slutte.

Hvis hun altid og som selvfølge ville være der i morgen og morgenen efter og morgenen efter, ville man så ringe til hende og sige hende at man elskede hende? Hvorfor føler man pludselig sådan et behov for at det bare skal være nu man trykker nummeret og erklærer og krænger hjertemusklen ud?

Fordi man ved inderst inde at det på et tidspunkt ikke kan lade sig gøre mere. På et tidspunkt er den mulighed der ikke mere. På et tidspunkt tager hun ikke telefonen, på et tidspunkt tager en ny kæreste måske telefonen?

Det føles som var det igår ... og det var det vist også ... Det ændrer ikke på idag.

Idag er idag. Igår var igår.

Forestillingen om at det en dag bliver godt igen vil formegentlig altid være der. Og det bliver altid godt igen hvis man ønsker sig det, men det bliver aldrig det samme. For alting er og vil altid være foranderligt.

Du kan lade være med at forberede dig (eller bilde dig ind at du kan lade være) og du vil blive chokeret. Og du kan bruge hele dit liv på forberedelsen og alligevel blive ligeså chokeret.

Jeg er i skrivende stund til og mine følelser er til, de eksisterer, så sandt som det faktum at jeg tænker og skriver mine tanker. I morgen er jeg måske ikke mere, om hundrede år er jeg med sikkerhed ikke mere og det faktum at jeg har været til, på trods af skriverier og billeder, musik og kærlighed og børn jeg måtte efterlade mig så vil det alligevel fremstå absurd at noget har været og ikke er længere. En dag er jeg her ikke længere. En dag er DU her ikke længere. Det er en kendsgerning.

Så nyd tiden du er blevet givet, få det bedste ud af det også selvom det regner! Man behøver ikke hjælpe døden på vej, bare rolig den kommer og også ofte uanmeldt! Please! Try to enjoy!